Er det ikke litt rart at han har ipod-høreplugger?

Hos litteraturforskeren, -historikeren, -professoren og litteratur-det-meste Francis Bull kom jeg over et brev som starter med en hengiven

Kjereste Ibsen!

Det er Bjørnstjerne Bjørnson som har lest Peer Gynt, og han er så ellevill at det rent sagt spruter ut av papiret:

Jeg er dig saa takknemmelig for «Peer Gynt», at jeg ikke erindrer mig nogen Bog, som i mine Forfatteraar har saaledes paakaldt min Trang til at give varmt Haandtryk for det, jeg varmt har modtaget.

Fortsettelsen er så poetisk at jeg faktisk begynte å gråte da jeg leste det. Det er jo et kjærlighetsbrev, utløst av lesning, og jeg prøver å trekke ut en favorittlinje, men jeg klarer det ikke:

Jeg elsker din Troskab mod vore store Maal, fra Danskesagen til de mest Ideale. Jeg elsker din Harme, jeg elsker det Mod, den har udrustet. Jeg elsker din Styrke, jeg elsker din Uvorrenshed, ak, gjorde den ikke, som Sjøsmag paa Kysten efter kvalm Luft i Sygeværelset, alle mine Tanker latterfyldte, daadslystne, hensynsløst sandfærdige, saa Lidet blev Lidet, og Stort til Glands og Lue over min Længsel. Jeg kunde give mig til at bande, som havde jeg for længe talt Fransk i en Salon, og trængte Norsk.

Jeg skulle ønske noen sa dette til meg. Kanskje til og med i poetisk verseform:

Jeg elsker din Troskab mod vore store Maal,
fra Danskesagen til de mest Ideale.
Jeg elsker din Harme,
jeg elsker det Mod, den har udrustet.

Jeg elsker din Styrke,
jeg elsker din Uvorrenshed,
ak,
gjorde den ikke, som Sjøsmag paa Kysten efter kvalm Luft i Sygeværelset,
alle mine Tanker latterfyldte,
daadslystne,
hensynsløst sandfærdige,

saa Lidet blev Lidet,
og Stort til Glands og Lue over min Længsel.

Jeg kunde give mig til at bande,
som havde jeg for længe talt Fransk i en Salon,
og trængte Norsk.